Gå til indhold
Du kan bruge

En dejlig morgen

1 t 48 min

Lån filmen for 4 point

En dejlig morgen

Den unge freelanceoversætter Sandra (Lea Séydoux) er alene om at tage sig af sin 8-årige datter Linn samtidig med, hun regelmæssigt besøger sin far Georg, der bliver stadigt mere svækket af en neurodegenerativ sygdom, der på relativt kort tid har gjort ham ude af stand til at varetage nogle af de mest almindelige dagligdagsfunktioner, da både synet og hukommelsen svigter. Kort tid forinden fungerede han endnu som professor i filosofi, men nu er fokus flyttet til at finde den rette omsorg for ham i nye omgivelser. En livsomvæltning, han ikke selv helt forstår og endnu mindre ønsker at finde sig tilrette med, hvilket skaber talrige problemer for Sandra. En dag møder Sandra tilfældigvis sin gamle ven Clément; de to har ikke set hinanden ganske længe. Uantastet han er i et andet forhold og selv har en søn, indleder de en affære, selvom de begge ved bedre.

Titlen skal ikke tages helt for pålydende, der stikker naturligvis noget under, men i sine lyseste øjeblikke er livet og kærligheden altid at suge den bedste næring af og filmen rummer desuden en god portion humor. Og findes der i øvrigt noget mere livsbekræftende end Paris ved morgenstund med gaderne fyldt af travle parisere, der nyder en hurtig kop kaffe sammen med den obligatoriske croissant på en af de utallige caféer rundt om i gadebilledet? Måske bliver næste morgen bedre end den foregående.