Gå til indhold
Du kan bruge

Prins Piwi

1 t 33 min

Lån filmen for 4 point

Prins Piwi

I landet Klynk bor piverterne, nogle små hængemuleagtige væsener, der altid er bedrøvede og utilfredse. Landets tronfølger, prins Piwi, har fået fat i nogle ugeblade fra Menneskenes Land og læser en masse om Lykken. Han beslutter selv at rejse til Menneskenes Land og hente Lykken. Imidlertid har de mennesker, han træffer, ret forskellige opfattelser af, hvad Lykken egentlig er for noget. Det bliver naturligvis til en samling utrolige oplevelser, som rigtig tager fart, da Piwi kommer i kløerne på et par halvsmarte fidusmagere. De vil lave penge på ham ved at sælge ham som dagens guru, der kommer fra det ydre rum for at frelse menneskeheden fra sorger og ulykker. Store interesser står på spil, og den stakkels prins efterstræbes snart af gangstere og agenter i stor forvirring.

Denne ’glemte’ film fra 1974 er en skøn blanding af tegne- og realfilm og fuld af tidstypisk samfundssatire med en stjernespækket rollebesætning bestående af bl.a. Grethe Sønck, Helle Ryslinge, Otto Brandenburg, Niels Skousen, Suzanne Brøgger og ikke mindst rockgruppen Gasolin’, samt stemmer af Jesper Klein, Bodil Kjer m.fl.