Gå til indhold
Du kan bruge

Den gyldne jord

1 t 36 min

Lån filmen for 4 point

Den gyldne jord

11-årige Amra bor med sin nomadefamilie i en provins midt på den mongolske slette. Mens han og hans klassekammerater drømmer om at deltage i "Mongolia's got talent" - det Mongolske svar på X-FACTOR - trues hans families fredfyldte tilværelse af illegale guldgravere og internationale mineselskaber, som ødelægger jorden omkring dem - den jord, de lever af og med. Amras lillesøster hjælper hver dag sin mor med dyrene på de majestætiske sletter nedenfor det hellige træ. Amras far, Erdene, arbejder som mekaniker og sælger den tørrede ost, som Amras mor laver, på det lokale marked. Han er også leder af de sidste nomader, der tør sige fra overfor de magtfulde mineselskaber, og han prøver at overbevise sine naboer om, at de ikke skal tage imod den kompensation, selskaberne tilbyder dem. Men da familien rammes af et uheld, og de planlægger at flytte til storbyen, fødes en modstand i Amra, og han tager ikke i skole, men bruger i stedet de mekaniker-tricks, han har lært af sin far, til at tage kampen op mod overmagten og maskinerne...